Svenborg blev gravid og selvfølgelig ville Hans og Svenborg giftes, men det blev det sat en stopper for, Sognerådet indgav indsigelse mod giftemålet, og i stedet blev Svenborg udvist i henhold til loven af 1875 (svenskerloven).
Svenborg fødte deres barn Hanna i Sverige, men kom til Danmark igen, hvor hun fortsatte samlivet i med Hans, og i 1882 fik de tvillingerne Olivia og Matilde.
i 1866 blev Svenborg igen udvist, og i 1888 blev hun udvist for bestandig.
Herefter vendte Svenborg ikke tilbage til Slagelse egnen, men bosatte sig i Nyhavn, hvor hun var logerende i Nyhavn 31.
Man kan vis godt konkludere, at den såkaldte "svenskerlov" blev fatal for Svenborg, da hun nu fremover opholdt sig mere eller mindre fordægt i Danmark, havde hun svært ved at få arbejde.
I mange år fremover var hun officielt hjemhørende i Jämshög, hvor hun figurerede med "ukendt bopæl" i deres annaler. Dette skyldtes, at det var Sverige, som i givet fald skulle træde til med hjælp, hvis det blev nødvendigt.
Men Svenborg lærte på den hårde måde, hvordan hun skulle tackle systemet. Hun var en overlever, og at hun klarede sig tyder på intelligens og viljekraft.
Svenborg giftede sig som 70-årig med en 24 år yngre finsk fyrbøder. Dermed blev hun langt om længe en respektabel borger, en postition systemet havde nægtet hende, siden hun først kom til Danmark. Desværre er Svenborgs skæbne typisk for mange svenske indvandrede, det atypiske er, hvor godt hun overlevede systemet.
Loven handlede primært om politiets kontrol med udlændinge og deres mulighed for at forsørge sig selv.
Her er de vigtigste punkter: Udvisning (Vandelskontrol): Ifølge loven kunne politiet udvise fremmede, der ikke kunne ernære sig på lovlig vis eller manglede fast bopæl. Her er de vigtigste punkter om loven:
Baggrund:
I 1860'erne og 1870'erne kom mange svenskere til Danmark, især København, for at finde arbejde. De blev betragtet som en trussel mod de danske arbejderes løn- og arbejdsvilkår.
Formål:
Politiet fik med loven øget kontrol over fremmede, herunder pligt til at registrere dem, der rejste ind i landet.
Formål: At regulere indvandringen, primært drevet af bekymring over svenske arbejdere, der kom til Danmark i forbindelse med industrialiseringen, og som potentielt kunne ende på fattigforsorgen. Administration:
Politiet fik omfattende beføjelser til at overvåge og udvise udlændinge, der blev anset for at være en byrde for det offentlige. Baggrund:
Loven var genstand for lange debatter i Rigsdagen, især i Landstinget, før den blev vedtaget. Loven betragtes som en af de første egentlige fremmedlove i Danmark og markerede en stramning i synet på fremmedes rettigheder og forsørgelsesret. Opholdsbog:
Svenske arbejdere blev pålagt at have en særlig "opholdsbog", der viste, at de havde lovligt ophold og arbejde. Konsekvenser:
Arbejdsløse svenskere kunne blive udvist af landet. Loven førte til, at hundredvis af "fremmede" i årene efter blev udvist af riget. Betydning:
Loven betragtes som Danmarks første egentlige indvandrerlov. Loven var et udtryk for en stramning af den politimæssige kontrol med indvandrere i en tid med høj indvandring.
Loven betragtes som en af de første egentlige fremmedlove i Danmark og markerede en stramning i synet på fremmedes rettigheder og forsørgelsesret. Loven af 1875 kort fortalt:
Svenskerne kommer - den glemte indvandring