

During the second half of the 19th century, thousands of Swedes travelled to Denmark in search of work, among them many women. They came especially from regions such as Blekinge, where poverty and lack of employment forced many to seek opportunities elsewhere. Denmark needed labour, and Swedish women found work as maids, dairy workers, and labourers. But their stay was uncertain. Even minor offences – or simply the need for assistance from the poor relief system – could lead to expulsion. For many, life became a repeated cycle of residence, deportation, and return. This was also the case for Svenborg Olsdotter.
Her life in Denmark unfolded in the tension between the control of the authorities and her own determination to remain. Names such as Olsdotter, Olsson, and Olsen do not reflect confusion, but adaptation. A life in which identity itself could become a tool. Today, this migration has almost disappeared from public memory, yet behind the great historical narratives are the lives of individuals.
Svenborg Olsdotter ended her days as a respectable widow in Copenhagen. She outlived her husband, the Finnish stoker twenty-four years her junior, and was left with a respectable social status that had been denied to her for most of her life. It is a remarkable ending to a life marked by expulsions, shifting identities, and a persistent struggle to remain. From Swedish maidservant to woman of Copenhagen’s underworld – and later married and recognised in the eyes of society. She died a respectable widow – perhaps with a small inward smile.

|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kilde / Kommentar |
|---|---|---|---|
|
1852, 8. maj |
Holje nr. 20, Jämshög sogn, Blekinge |
Født og døbt som Svenborg Olsdotter, datter af Ola Johansson og Bengta Nilsdotter. |
Jämshögs kyrkoarkiv, fødsels- og dåbsbog 1852, s. 100. |
|
1860–1870’erne |
Blekinge |
Opvokser som “piga” (tjenestepige). Arbejder sandsynligvis på gårde omkring Jämshög og Mörrum. |
Husförhörslängder og flyttebøger. |
|
1876 |
Jämshög |
Får datteren Mathilda Persdotter med Per Trulsson (født 1849). |
Fødselsbog Boa nr. 3, Jämshög. |
|
1879, 21. april |
Boa nr. 3, Jämshög, rejser til Danmark |
Får udrejsebetyg til Danmark. I migrationsregistret står “Piga (ogift kvinna), betyg till Danmark 21/4 1879” Rejser til Danmark. |
Migrationsregistret Udrejseattest Jämshögs kyrkoarkiv (billede, 1880/0028). |
|
1879–1880 |
Rejser igen fra Blekinge til Danmark |
Formelt står destinationen som “Tyskland” i migrationsregistret – et kendt dække, som mange brugte, hvis de tidligere havde været udvist af Danmark - og de indvadrede svenskere blev ofte udvist, loven af 1875, den såkaldte "svenskerlov" var vedtaget til formålet. |
Migrasjonsregistret I12657. |
|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kilde / Kommentar |
||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
1879 |
Får sansynligvis straks arbejds på Valbygaard |
Atbejder som mejeripige og møder Hans Christian Hansen. |
De får sammen børnene Hanna, Matilde og Olivia, de forsøger i 1880 at blive gift, 30. maj 1880 Indsigelse |
||||
|
1880, 1. februar (folketællingen) |
Valbygård Hovedgaard, Slagelse Sankt Mikkels sogn |
Registreret som “Svendborg Olson, 27 år, ugift, mejeripige, født i Sverige”. |
FT 1880, Svenborg Valbygaard Sorø amt, Slagelse landsogn. FT Hans Christian Hansen 1880 Valbygaard Sankt Mikkels Sogn |
||||
|
1880, 30. maj |
Hans og Svenborg forsøger at blive gift |
Sognerådet indgiver indsigelse. |
Indsigelse |
||||
1880 19. juni |
|
||||||
1880 |
Rejser til Sverige hvor Hanne fødes. |
Vender tilbage til Danmark efter fødslen |
|||||
|
1880, august |
Jämshög |
Fødsel af datteren Hanna (Hansdotter) – alt tyder på, at faderen er Hans Christian Hansen. |
Svenske fødselsoptegnelser, senere opført som uægte barn af “Svenborg Olsdotter, piga i Boa nr. 3”. |
||||
|
1882, 23. januar |
Slagelse |
Får tvillingerne Olivia og Mathilde med Hans Christian Hansen. |
Kirkebog Slagelse Sankt Mikkel, fødsel nr. 30, 1882. |
||||
|
1882 |
Slagelse |
Lysning til ægteskab mellem Svenborg og Hans – indsigelse indgivet, ægteskabet gennemføres ikke. |
|||||
|
1882, 22. oktober |
Gjerlev Kirke |
Tvillingerne Olivia og Matilde døbes |
During these years, her life passes through its first major upheavals:>
She leaves Blekinge at the age of 27.
She meets Hans Christian Hansen, a farmhand at Valbygaard in Denmark — a relationship repeatedly disrupted by poverty, pregnancy, and deportation.
At Valbygaard she is registered as a dairy worker, a skilled position requiring experience and competence. This suggests that she was in fact a capable and hardworking woman, not a “vagrant” as the authorities later portrayed her.
The image is the parish register from Saint Michael’s Church in Slagelse from 1882, and the note in the right-hand margin on lines 30–31 reads approximately: “The parish council raises an objection.”
⚖️ The most likely reasons for the objection (1880s)
She was a foreigner without a residence permit.
– After 1875, foreign women could not marry without police approval.
– She was a Swedish citizen, while Hans was Danish; this required royal permission.
The so-called “Swedish Law” of 1875 was introduced in order to “control” Swedish immigrants.
The picture is from the churchbook Slagelse Sankt Mikkels sogn 1882:
The parish council raises an objection
⚖️ The most likely reasons for the objection (1880s)
She was a foreigner without a residence permit.
– After 1875, foreign women could not marry without police approval.
– She was a Swedish citizen, while Hans was Danish; this required permission.
The so-called “Swedish Law” of 1875 was introduced in order to “control” Swedish immigrants.
So regardless of the specific reason, the marriage became legally impossible — though not necessarily emotionally impossible.
She most likely still regarded herself as Hans’ wife, because they continued to have children even after the objection.

|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kilde / kommentar |
|---|---|---|---|
|
1880, 6. juni |
Antvorskov Birk |
Første registrerede udvisning fra Danmark. |
Noteret i de svenske kirkebøger: “Utsänd från Slagelse Köpstad 18/2 1886”. |
|
1886, 18. februar og |
Slagelse Købstad Antvorskov Birk |
Anden udvisning fra Danmark. 3. udvisning fra Danmark |
Antvorskov Birk Politiefterretninger 11. december 1888 |
|
1888–1889 |
– |
Arresteret for betleri |
Indikation |
|
ca. 1889 – 1890 |
Bosætter sig igen i Danmark under navnet Svenborg Olsen / Olsson. |
Folketælling 1890 (København K): Nyhavn 31, kælderen. |
|
|
Levevej: arbeiderske, men i dette kvarter var betegnelsen ofte en dækkende betegnelse for registreret prostitueret. |
Folketælling 1890 (Københavns Stadsarkiv). |
||
|
1891, 15. juni |
Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse |
Føder sønnen Alfred Olsson . Opgiver falsk navn Cecilie Olsdotter og adresse Slotsgade 39 – et nummer der ikke eksisterer. |
Fødselsstiftelsens moderjournal nr. 376 (“ikke hemmelig”). |
|
1893, november |
København |
Politiets registerblad markerer: “Udtrukket Novbr. 1893” – dvs. udvist. |
Politiets registerblade 1892 – 1893. |
|
Efter 1893 |
Sverige → Danmark (igen) |
Kort ophold i Sverige, men vender tilbage til København inden 1901 under navnet Olsen Svendborg. |
Indirekte bekræftet i registerblad 1901. |
The three deportations (1880, 1886, 1888) fit a life marked by recurring poverty and illegal residence.
When she returns in 1890, she moves directly to Nyhavn 31, basement level— a well-known area for lodging house keepers and prostitution.
Her records at the Maternity Foundation show that she still tried to protect herself (false first name, invented address) — but not to conceal her motherhood. She takes the child with her, although her son was probably only with her for a short period before being placed in foster care in Meløse in North Zealand (census records).
From dairymaid and agricultural worker → to a woman surviving through casual labour, lodging houses, and whatever opportunities remained in the underworld of Nyhavn.This was not a “moral downfall,” but a social displacement. She moved from serving others to trying to create her own survival in a city where she no longer officially belonged.
The next logical step becomesPart 4: The Registration Cards 1901–1911
Her later husband, the Finnish stoker Viktor, had apparently rented rooms from Svenborg for several years before they married in 1922.
År Sted Begivenhed / bopæl Kommentar 1892, 5. maj Bor hos Gjeflides Albregts (navnet er svær at
tyde, men det ligner en kvindelig logiværtinde). Kælderlejlighed, registreret som “arbeiderske”.
1893, maj – november Nyhavn 31, “hos Johansen” Flytter internt i huset. Markeret som “Udtrukket
Novbr. 1893” – dvs. udvist eller fjernet fra
registret. Det kan også betyde, at der bliver oprettet nyt registerblad. 1893–1896 Borgergade 74, derefter uklar note “Do.
– 16 F.” Flytter til Borgergade, et område tæt på
Nyhavn – kendt for logihuse og bordeller. Noterne “F.” henviser til Forhuset. 1896–1901 (Formodet ophold i København, men ikke registreret –
sandsynligvis uofficielt eller under andet navn). Perioden passer med tiden før næste registerblad. 1898, 21. maj Svenborg bliver arresteret for overtrædelse af Paragraf 180 Løslades efter 21 dage, sagen frafaldes
1901, 11. maj Borgergade 100, 1. sal Nyt registerblad udstedt. Angiver hende som “enke /
ugift” (feltet blankt) og “Reng.”
(rengøringskone). Her ses begyndelsen på hendes stabilisering i byen efter
mange års udvisninger. 1906–1911 Skiftende adresser i Øster Voldgade,
Toldbodgade, Ny Kronprinsessegade, Gothersgade, Sankt Pouls Gade Hun flytter meget – ofte inden for få måneder.
Typisk tegn på logiværtinde eller bordelarbejde. Disse adresser ligger i det såkaldte “Bordelkvarter”
omkring Gothersgade, Adelgade og Borgergade. 1911–1915 Adelgade 19, 2. sal, senere Sct.
Pouls Gade 12, 4. sal Disse adresser ligger i kvarteret, hvor mange tidligere
prostituerede kvinder blev ”logiværtinder”
efter 1906, da bordellerne officielt blev forbudt. Dette stemmer med teorien om, at hun blev
logiværtinde. She begins as a “female worker” in Nyhavn, but gradually moves into the semi-registered sex trade that existed between lodging house management and prostitution.
Her many moves within the same district (Nyhavn – Borgergade – Adelgade – Sankt Pouls Gade) suggest that she did not have permanent employment, but operated lodging houses.
From around 1906 she appears to gain a degree of stability and therefore probably control over her own housing — something achieved only by the most experienced women.
After 1906, “public immorality” was prohibited in Denmark, and the police “blue registers” gradually began to close.
Many formerly registered prostitutes unofficially continued as lodging house keepers, and their addresses — exactly like hers — cover the neighbourhoods into which these environments moved.
It is therefore highly likely that Svenborg in the early 1900s was one of the women who continued within this environment, but now independently.
She survived where many others died young — that says something about her intelligence and strength.
After 1906, “public immorality” was prohibited in Denmark, and the police “blue registers” gradually began to close.
Many formerly registered prostitutes unofficially continued as lodging house keepers, and their addresses — exactly like hers — cover the neighbourhoods into which these environments moved.
It is therefore highly likely that Svenborg in the early 1900s was one of the women who continued within this environment, but now independently.
She survived where many others died young — that says something about her intelligence and strength. År Sted Begivenhed Kommentar 1915–1921 København K / Adelgade-kvarteret Boede fortsat i området omkring Adelgade, Sankt Pouls
Gade og Borgergade. Efter 1906-loven lukkede de officielle bordeller, men mange
tidligere prostituerede kvinder drev “logihuse”.
Svenborg nævnes stadig i registre over logerende. 1922, 4. august Danmark (sandsynligvis København) Vielse med Viktor Alexander Andersson, kaldet Østensø. 21. maj Født 1878 Han var 24 år yngre end hende –
født 1878 – og arbejdede som fyrbøder,
sandsynligvis i havnen. Dette ægteskab gav hende for første
gang en formel borgerlig status. Ved indgåelse af ægteskab kunne prostituerede
blive slettet af politiet register, de såkaldte blå
blade.
where she moves through the Borgergade and Adelgade districts and most likely establishes herself as a lodging house keeper.
At that time many Russian and Finnish sailors lived as lodgers in Nyhavn.

Christianhavns Fængsel
Del 4: Fra Nyhavn til Adelgade –
registerbladene (1892–1911)
Interpretation
Historical Context
Part 5:Marriage and old age
(1915–1936)
Sankt Pauls Gade
Del 6: Ægteskab, alderdom
og død (1922–1936)
|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kommentar |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
|
|
1922–1933 |
København |
Ægteparret bor i det indre København – formentlig i eller nær Borgergade/Sankt Pouls Gade. |
Viktor Østensø arbejdede som fyrbøder og lagerarbejder. |
|
1933, 16. november |
København |
Viktor dør, 55 år gammel. Svenborg overlever ham. |
|
|
1936, 15. marts |
København Kommunehospital |
Svenborg Østensø, født Olsdotter, dør 83 år gammel. |
Dødsårsag: Degeneratio myocardii (svækkelse af hjertemusklen). |
|
1936 |
Sankt Pouls Gade 12, 4. sal |
Hendes sidste adresse. |
Samme gade som på hendes registerblade – hun blev altså boende i sit gamle kvarter. |
|
1936 |
Bispebjerg Kirkegård |
Begravet her, jf. begravelsesprotokol 1935–1936, s. 540, løbenr. 9081. |
Kilde: Københavns Stadsarkiv. Svenborg døde som en agtværdig gift kvinde |
.
Jämshögs kyrkoarkiv (Födelse- och dopbok 1852, s. 100)
Svenska Emigrantregistret, Jämshög (utfl. 1880/0028)
Slagelse Sankt Mikkels Kirkebog (fødsler 1882, nr. 30)
Den Kgl. Fødselsstiftelse, Moderjournal nr. 376 (1891)
Politiets Registerblad udfærdiget 1. maj 1892 Politiets Registerblad udfærdiget 1. nov. 1901 Politiets Registerblad side 2 udfærdiget 1. nov. 1901 Politiets registerblade 1901 - 1911
Københavns Stadsarkiv, Dødsprotokol og Begravelsesprotokol (1936)
https://sites.google.com/view/betweentwocountries1852-1936/start