

I sidste halvdel af 1800-tallet rejste tusindvis af svenske kvinder til Danmark for at arbejde. De kom især fra egne som Blekinge, hvor fattigdom og mangel på arbejde pressede mange til at søge muligheder andre steder.
Danmark havde brug for arbejdskraft, og svenske kvinder fandt arbejde som tjenestepiger, mejeripiger og arbejdskvinder. Men deres ophold var usikkert.
Selv små forseelser – eller blot behov for hjælp fra fattigvæsenet – kunne føre til udvisning. For mange blev livet derfor en gentagelse af ophold, udvisning og tilbagevenden.
Det gjaldt også Svenborg Olsdotter.
Hendes liv i Danmark kom til at udspille sig i spændingsfeltet mellem myndighedernes kontrol og hendes egen vilje til at blive.
Navne som Olsdotter, Olsson og Olsen afspejler ikke forvirring, men tilpasning. Et liv, hvor identitet kunne være et redskab.
Denne indvandring er i dag næsten forsvundet ud af erindringen, men bag de store fortællinger findes de enkelte liv.
Da Svenborg mange år senere gifter sig, opgiver hun tidligere opholdssteder som Wien og Uruguay.
Ikke fordi hun havde været der – men fordi det gjorde det umuligt for myndighederne at kontrollere hendes fortid,
I en tid uden centrale registre og digital kontrol var det en effektiv måde at undgå indblanding på.
Det kan læses som hendes stille oprør.
En sidste markering over for det system, der havde udvist hende flere gange og tidligere forhindret hendes ægteskab.
Svenborg Olsdotter endte sine dage som en respektabel enke i København.
Hun overlevede sin mand, den 24 år yngre finske fyrbøder, og stod tilbage med en borgerlig status, som hun gennem det meste af sit liv havde været nægtet.
Det er en bemærkelsesværdig afslutning på et liv præget af udvisninger, skiftende identiteter og en vedvarende kamp for at blive.
Fra svensk tjenestepige til kvinde i Københavns underverden – og siden til gift og anerkendt i samfundets øjne.
Hun døde som en respektabel enke – måske med et lille, indvendigt smil.

|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kilde / Kommentar |
|---|---|---|---|
|
1852, 8. maj |
Holje nr. 20, Jämshög sogn, Blekinge |
Født og døbt som Svenborg Olsdotter, datter af Ola Johansson og Bengta Nilsdotter. |
Jämshögs kyrkoarkiv, fødsels- og dåbsbog 1852, s. 100. |
|
1860–1870’erne |
Blekinge |
Opvokser som “piga” (tjenestepige). Arbejder sandsynligvis på gårde omkring Jämshög og Mörrum. |
Husförhörslängder og flyttebøger. |
|
1876 |
Jämshög |
Får datteren Mathilda Persdotter med Per Trulsson (født 1849). |
Fødselsbog Boa nr. 3, Jämshög. |
|
1879, 21. april |
Boa nr. 3, Jämshög, rejser til Danmark |
Får udrejsebetyg til Danmark. I migrationsregistret står “Piga (ogift kvinna), betyg till Danmark 21/4 1879” Rejser til Danmark. |
Migrationsregistret Udrejseattest Jämshögs kyrkoarkiv (billede, 1880/0028). |
|
1879–1880 |
Rejser igen fra Blekinge til Danmark |
Formelt står destinationen som “Tyskland” i migrationsregistret – et kendt dække, som mange brugte, hvis de tidligere havde været udvist af Danmark - og de indvadrede svenskere blev udvist "med rund hånd". |
Migrasjonsregistret I12657. |
|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kilde / Kommentar |
||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
1879 |
Får sansynligvis straks arbejds på Valbygaard |
Atbejder som mejeripige og møder Hans Christian Hansen. |
De får sammen børnene Hanna, Matilde og Olivia, de forsøger i 1880 at blive gift, 30. maj 1880 Indsigelse |
||||
|
1880, 1. februar (folketællingen) |
Valbygård Hovedgaard, Slagelse Sankt Mikkels sogn |
Registreret som “Svendborg Olson, 27 år, ugift, mejeripige, født i Sverige”. |
FT 1880, Svenborg Valbygaard Sorø amt, Slagelse landsogn. FT Hans Christian Hansen 1880 Valbygaard Sankt Mikkels Sogn |
||||
|
1880, 30. maj |
Hans og Svenborg forsøger at blive gift |
Sognerådet indgiver indsigelse. |
Indsigelse |
||||
1880 19. juni |
|
||||||
1880 |
Rejser til Sverige hvor Hanne fødes. |
Vender tilbage til Danmark efter fødslen |
|||||
|
1880, august |
Jämshög |
Fødsel af datteren Hanna (Hansdotter) – alt tyder på, at faderen er Hans Christian Hansen. |
Svenske fødselsoptegnelser, senere opført som uægte barn af “Svenborg Olsdotter, piga i Boa nr. 3”. |
||||
|
1882, 23. januar |
Slagelse |
Får tvillingerne Olivia og Mathilde med Hans Christian Hansen. |
Kirkebog Slagelse Sankt Mikkel, fødsel nr. 30, 1882. |
||||
|
1882 |
Slagelse |
Lysning til ægteskab mellem Svenborg og Hans – indsigelse indgivet, ægteskabet gennemføres ikke. |
|||||
|
1882, 22. oktober |
Gjerlev Kirke |
Tvillingerne Olivia og Matilde døbes |
I de her år går hendes liv gennem de første store omvæltninger:
Hun forlader Blekinge som 27-årig.
Hun møder Hans Christian Hansen, Tjenestekarl på Valbygaard i Danmark — et forhold, der gentagne gange bliver brudt af fattigdom, graviditet og udvisning.
På Valbygård står hun registreret som
mejeripige – en kvalificeret stilling, der
krævede erfaring og dygtighed.
Det tyder på, at hun
faktisk var en kompetent og hårdtarbejdende kvinde,
ikke en “omstrejfer”, som myndighederne senere
fremstillede hende.
Billedet er kirkebogen fra Slagelse Sankt Mikkels sogn 1882, og man kan se noten ude til højre i margen på linje 30–31, hvor der står noget i retning af:
Sogneraadet indgiver indsigelse
Hun var udlænding uden opholdstilladelse.
–
Efter 1875 måtte udenlandske kvinder ikke gifte sig uden
politiets godkendelse.
– Hun var svensk statsborger, og
Hans var dansk; det krævede kongelig bevilling.
Hun havde ikke bevis for fri stand.
–
En præst måtte ikke vie nogen uden en “attest om
ugift stand” fra hjemsognet.
– Hun kunne ikke
fremskaffe den hurtigt, fordi hun allerede var udvist én
gang.
Hun stod i gæld til fattigvæsenet.
–
Hvis hun eller Hans havde modtaget fattighjælp, kunne
fattigkommissionen nedlægge forbud mod ægteskab.
Rygter om umoralsk livsførelse.
–
Præster kunne selv afvise vielse, hvis kvinden var kendt som
“forført” eller “forladt flere børn”.
–
Vi ser netop samme formulering i notatet fra kirkebogen (“lærer
have flere børn uden dåbsattest”).
Så uanset hvilken af de tre første grunde det var,
har det gjort ægteskabet umuligt rent juridisk
– ikke nødvendigvis følelsesmæssigt.
Hun
har sandsynligvis betragtet sig som Hans’ hustru alligevel, for
de fortsætter med at få børn, også efter
indsigelsen.
Det her øjeblik – hvor de prøver at blive
gift, men bliver stoppet af systemet – er på mange måder
vendepunktet i hendes liv.
Efter det går
alt galt:
hun mister retten til at blive i landet, tvillingerne
bliver registreret som “uægte”, og hun bliver
udvist.
Det er faktisk her, man ser begyndelsen på den
livsbane, der senere fører hende til Nyhavn.
1882 – Slagelse:
Forsøg på ægteskab med Hans Christian
Hansen.
Lysning indgivet, men stoppet ved indsigelse.
Sandsynlig
årsag: manglende opholdstilladelse eller attest om fri
stand.
Kort efter forlod hun sognet – og sandsynligvis
landet.
kronologisk Del 3: København 1888 – 1893.

|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kilde / kommentar |
|---|---|---|---|
|
1880, 6. juni |
Antvorskov Birk |
Første registrerede udvisning fra Danmark. |
Noteret i de svenske kirkebøger: “Utsänd från Slagelse Köpstad 18/2 1886”. |
|
1886, 18. februar og |
Slagelse Købstad Antvorskov Birk |
Anden udvisning fra Danmark. 3. udvisning fra Danmark |
Antvorskov Birk Politiefterretninger 11. december 1888 |
|
1888–1889 |
– |
Arresteret for betleri |
Indikation |
|
ca. 1889 – 1890 |
Bosætter sig igen i Danmark under navnet Svenborg Olsen / Olsson. |
Folketælling 1890 (København K): Nyhavn 31, kælderen. |
|
|
Levevej: arbeiderske, men i dette kvarter var betegnelsen ofte en dækkende betegnelse for registreret prostitueret. |
Folketælling 1890 (Københavns Stadsarkiv). |
||
|
1891, 15. juni |
Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse |
Føder sønnen Alfred Olsson . Opgiver falsk navn Cecilie Olsdotter og adresse Slotsgade 39 – et nummer der ikke eksisterer. |
Fødselsstiftelsens moderjournal nr. 376 (“ikke hemmelig”). |
|
1893, november |
København |
Politiets registerblad markerer: “Udtrukket Novbr. 1893” – dvs. udvist. |
Politiets registerblade 1892 – 1893. |
|
Efter 1893 |
Sverige → Danmark (igen) |
Kort ophold i Sverige, men vender tilbage til København inden 1901 under navnet Olsen Svendborg. |
Indirekte bekræftet i registerblad 1901. |
De tre udvisninger (1886, 1888, 1893) passer med et liv i gentagen fattigdom og illegalt ophold.
Da hun vender tilbage i 1890, flytter hun direkte til Nyhavn 31, kælderen — et kendt adresseområde for logiværtinder og prostituerede.
Hendes notater i Fødselsstiftelsen viser, at hun stadig forsøgte at beskytte sig selv (falsk navn, opdigtet adresse) – men ikke at skjule sit moderskab; hun tager barnet med sig.
Her skifter hendes livsbane retning:
Fra malkepige og mejeriarbejderske i landbruget → til en kvinde, der lever af kroppen, af logi og af de muligheder, der var tilbage i Nyhavns underverden.
Det er ikke en “moralsk deroute”, men et socialt
skred:
Hun går fra at tjene hos andre til at prøve
at skabe egen overlevelse i en by, hvor hun ikke længere
hørte til officielt.
Det næste logiske skridt bliver Del 4: Registerbladene 1901 – 1911, hvor hun bevæger sig gennem Borgergade- og Adelgade-kvarteret og sandsynligvis etablerer sig som logiværtinde/bordelmutter.

|
År |
Sted |
Begivenhed / bopæl |
Kommentar |
|---|---|---|---|
|
1892, 5. maj |
Bor hos Gjeflides Albregts (navnet er svær at tyde, men det ligner en kvindelig logiværtinde). |
Kælderlejlighed, registreret som “arbeiderske”. I dette område dækkede betegnelsen ofte over prostitution. |
|
|
1893, maj – november |
Nyhavn 31, “hos Johansen” |
Flytter internt i huset. Markeret som “Udtrukket Novbr. 1893” – dvs. udvist eller fjernet fra registret. |
Dette er hendes eventyelle fjerde udvisning. |
|
1893–1896 |
Borgergade 74, derefter uklar note “Do. – 16 F.” |
Flytter til Borgergade, et område tæt på Nyhavn – kendt for logihuse og bordeller. |
Noterne “F.” henviser til Forhuset. |
|
1896–1901 |
(Formodet ophold i København, men ikke registreret – sandsynligvis uofficielt eller under andet navn). |
Perioden passer med tiden før næste registerblad. |
|
|
1898, 21. maj |
Svenborg bliver arresteret for overtrædelse af Paragraf 180 |
Løslades efter 21 dage, sagen frafaldes |
|
|
1901, 11. maj |
Borgergade 100, 1. sal |
Nyt registerblad udstedt. Angiver hende som “enke / ugift” (feltet blankt) og “Reng.” (rengøringskone). |
Her ses begyndelsen på hendes stabilisering i byen efter mange års udvisninger. |
|
1906–1911 |
Skiftende adresser i Øster Voldgade, Toldbodgade, Ny Kronprinsessegade, Gothersgade, Sankt Pouls Gade |
Hun flytter meget – ofte inden for få måneder. Typisk tegn på logiværtinde eller bordelarbejde. |
Disse adresser ligger i det såkaldte “Bordelkvarter” omkring Gothersgade, Adelgade og Borgergade. |
|
1911–1915 |
Adelgade 19, 2. sal, senere Sct. Pouls Gade 12, 4. sal |
Disse adresser ligger i kvarteret, hvor mange tidligere prostituerede kvinder blev ”logiværtinder” efter 1906, da bordellerne officielt blev forbudt. |
Dette stemmer med teorien om, at hun blev bordelmutter / logiværtinde. |
Hun starter som “arbeiderske/prositueret” i Nyhavn, men bevæger sig gradvist ind i den semi-registreret sexhandel, som lå mellem værtindelogi og prostitution.
Hendes mange flytninger inden for samme kvarter (Nyhavn – Borgergade – Adelgade – Sankt Pouls Gade) tyder på, at hun ikke havde fast ansættelse, men drev logi/bordel.
Fra omkring 1906 har hun en vis stabilitet og dermed sandsynligvis også egen kontrol over sin bolig – noget kun de mest erfarne kvinder opnåede.
Efter 1906 blev “offentlig utugt” forbudt i Danmark,
og politiets blå registre begyndte at blive lukket.
Mange
tidligere registrerede prostituerede fortsatte uofficielt som
logiværtinder, og deres adresser – præcis
som hendes – dækker de kvarterer, hvor disse miljøer
flyttede hen.
Det er derfor meget sandsynligt, at Svenborg i 1900’erne
var en af de kvinder, der fortsatte i miljøet,
men nu på egen hånd.
Hun overlevede, hvor
mange andre døde unge – det siger noget om hendes
intelligens og styrke.
|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kommentar |
|---|---|---|---|
|
1915–1921 |
København K / Adelgade-kvarteret |
Boede fortsat i området omkring Adelgade, Sankt Pouls Gade og Borgergade. |
Efter 1906-loven lukkede de officielle bordeller, men mange tidligere prostituerede kvinder drev “logihuse”. Svenborg nævnes stadig i registre over logerende. |
|
1922, 4. august |
Danmark (sandsynligvis København) |
Vielse med Viktor Alexander Andersson, kaldet Østensø. 21. maj Født 1878 |
Han var 24 år yngre end hende – født 1878 – og arbejdede som fyrbøder, sandsynligvis i havnen. Dette ægteskab gav hende for første gang en formel borgerlig status. |
|
|
|
|
Ved indgåelse af ægteskab kunne prostituerede blive slettet af politiet register, de såkaldte blå blade. |
|
|
|
|
|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kommentar |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
|
|
1922–1933 |
København |
Ægteparret bor i det indre København – formentlig i eller nær Borgergade/Sankt Pouls Gade. |
Viktor Østensø arbejdede som fyrbøder og lagerarbejder. |
|
1933, 16. november |
København |
Viktor dør, 55 år gammel. Svenborg overlever ham. |
|
|
1936, 15. marts |
København Kommunehospital |
Svenborg Østensø, født Olsdotter, dør 83 år gammel. |
Dødsårsag: Degeneratio myocardii (svækkelse af hjertemusklen). |
|
1936 |
Sankt Pouls Gade 12, 4. sal |
Hendes sidste adresse. |
Samme gade som på hendes registerblade – hun blev altså boende i sit gamle kvarter. |
|
1936 |
Bispebjerg Kirkegård |
Begravet her, jf. begravelsesprotokol 1935–1936, s. 540, løbenr. 9081. |
Kilde: Københavns Stadsarkiv. Svenborg døde som en agtværdig gift kvinde |
.
Jämshögs kyrkoarkiv (Födelse- och dopbok 1852, s. 100)
Svenska Emigrantregistret, Jämshög (utfl. 1880/0028)
Slagelse Sankt Mikkels Kirkebog (fødsler 1882, nr. 30)
Den Kgl. Fødselsstiftelse, Moderjournal nr. 376 (1891)
Politiets Registerblad udfærdiget 1. maj 1892 Politiets Registerblad udfærdiget 1. nov. 1901 Politiets Registerblad side 2 udfærdiget 1. nov. 1901 Politiets registerblade 1901 - 1911
Københavns Stadsarkiv, Dødsprotokol og Begravelsesprotokol (1936)
.